Se, der er mange slags trolde, og nogle af dem taler bedre sammen end andre. To af de slags trolde der nogenlunde har lært at acceptere hinandens forskelligheder, er skovtroldene og bjergtroldene, men sådan har det ikke altid været, for skovtrolde og bjergtrolde har også engang været på krigsstien, og gjort jorden rød af troldeblod.

En gammel og dyster periode i troldenes historie, kaldet “Den første troldefejde”, er blevet fortalt fra trold til trold igennem generationer, den beretter om en lang og ødelæggende krig mellem de to trolde-samfund.

For at forstå historien skal vi meget langt tilbage i tiden, længe før menneskene kom til. Det hele startede med en simpel flod, som løb gennem et område, hvor der var skov på den ene side af floden, og bjerge på den anden side af floden. Her boede så to troldestammer, én på hver side af floden.

Egentlig boede de i nogenlunde harmoni med hinanden og brugte kun det vand fra floden, som de hver især skulle bruge, for at kunne leve. Men efterhånden som tiden gik og deres samfund udviklede sig med nye opfindelser, og de fik flere og flere troldeunger, ja så steg deres behov for vand også.

Floden var en vigtig livsnerve for begge stammer, udover at bruge den til drikkevand, begyndte skovtroldene at grave små vandløb ud fra floden så vandet kunne komme ind i lysningerne i skovene og forsyne deres afgrøder, og i det hele taget gøre afstanden til vandet noget kortere, så livet kunne blive lidt nemmere.
Bjergtroldene havde fået en lignende ide, de havde opdaget at vandkraften kunne bruges som energikilde til at drive nyopfundne maskiner med, så de hurtigere og mere effektivt kunne udvide deres voksende samfund inde i bjergene.

Egentlig kunne det godt have gået ganske fint for de to stammer, for der var jo stort set rigeligt vand til alle. Men da troldestammerne havde svært ved at se det fornuftige i hinandens ideer og mente at det de andre lavede, var spild af godt vand, så havde de altså fået en eller anden dårlig ide med at ødelægge hinandens opfindelser, bare fordi de kunne. Bjergtroldene lagde store sten i skovtroldenes små vandløb for at stoppe vandet i at løbe ind i skovene, og skovtroldene ødelagde bjergtroldenes konstruktioner, der ellers var bygget til at bringe vandet op i bjergene hvor de boede.

Skovtroldene hævdede, at det var deres ret at kontrollere floden, da en stor del af den jo flød gennem deres skov. Det modsatte bjergtroldene sig naturligvis og påstod, at de havde lige så meget ret til vandet, da store dele af det jo stammede fra bjergområder.

Så skete det, at en dag de to stammer var gået til floden for at sabotere hinandens projekter … igen … Her nåede de derned, og faktisk var de kommet helt på samme tid. Da de så hinanden, røg de straks i håndgemæng, eller slåskamp som man også kalder det.
To af de trolde, der var røget i totterne på hinanden, faldt i vandet, og de druknede begge to, en skovtrold og en bjergtrold. Straks efter begyndte alle de andre at beskylde hinandens stammer for deres vens død, og snart udviklede konflikten sig til en åben krig. Begge sider led store tab, og frygt og had voksede frem imellem dem. Som årene gik og krigen stod på, spredte konflikten sig til andre stammer af skovtrolde og bjergtrolde, hvor de alle sammen støttede deres egen slags, og lige pludselige var alle skovtrolde i krig mod alle bjergtrold, og alle bjergtrolde var i krig mod alle skovtrolde.

Den krig stod måske på i tusinde år, men så skete der en hændelse som i de fleste tilfælde ville blive set som noget forfærdeligt, men i lige præcis dette her tilfælde, var det måske meget godt at det skete.
En tidlig morgen bedst som de to oprindelige stammer var i gang med at udkæmpe et stort slag, hvor sved og blod sprøjtede ud på slagmarken. Troldebrøl og økseklinger overdøvede alle andre lyde i miles omkreds, men pludselig begyndte jorden at skælve under dem, et voldsomt jordskælv tog magten den morgen, og ødelagde både bjerge og skovområder, og skabte en kolossal kløft tværs igennem landet og tværs igennem slagmarken hvor flere trolde fra begge sider faldt i og mistede livet. Ikke til hinanden, men til en særlig kraft i jorden,  som var blevet umådelig træt af krig.

Selv floden var blevet afskåret af kløften, og i stedet for at flyde sin vante rute, blev alt vandet bare slugt af det store dybe mørke.
Skovtroldene og bjergtroldene indså straks, at de nu stod over for en fælles udfordring, som krævede samarbejde for at løse. Fra det ene øjeblik hvor de ville dræbe hinanden, rendte de pludselig alle sammen rundt på slagmarken for at redde, og hjælpe hinanden.

Uden at tænke over om man var skovtrold eller bjergtrold begyndte alle bare at hjælpe alle, og flere af dem løb tilbage til bjergene og skovene for at se om der var trolde der, som havde brug for hjælp.

Troldene begyndte nu at arbejde sammen, dag og nat, de delte viden og evner, de gravede kanaler, og byggede akvædukter. Med hårdt arbejde, og sten og træ som materialer, formåede de at lede vandet på rette kurs igen.
De indså, at deres fælles mål og behovet for vand var vigtigere end deres gamle stridigheder, og at de kunne opnå mere ved at samarbejde frem for at slås.

En lang årrække herefter, faktisk i flere generationer, levede de to stammer sammen som bedste venner. Deres venskab spredte sig, på samme måde som konflikten gjorde det dengang, ud i alle de andre stammer af skovtrolde og bjergtrolde fra nær og fjern.

Det blev til en meget rolig og fredelig periode i troldenes historie, der var ingen konflikter, ingen udfordringer og ingen problemer.

Men en trold uden en kamp at kæmpe, bliver en doven trold. Og en doven trold bliver rastløs, og en rastløs trold finder pudsigt nok bare selv på nye kampe at kæmpe. Faktisk præcis på samme måde som det er med mennesker.

Så som tiden gik begyndte de to stammer igen at have for meget uro og for mange misforståelser omkring deres forskelligheder, og når der skete noget negativt for nogen, bebrejdede de altid den anden stamme, for de så jo anderledes ud, så de var nemmere at genkende, og derfor nemmere at give skylden.

De allerklogeste trolde i begge stammer kunne godt se hvor det hele bar hen, og for at forhindre en ny krig gik de på tinge for at tale om både fortiden og fremtiden.
Efter mange møder og forhandlinger nåede de endelig frem til enighed. Skovtroldene og bjergtroldene underskrev en fredsaftale, en form for lov der skulle give bjergtrolde ret at være i bjergene, og skovtrolde ret til at være i skovene. En trolde-milits blev oprettet for at beskytte deres fælles interesse i floden, den bestod af 20 bjergtrolde og 20 skovtrolde, der skulle arbejde sammen, og militsen skulle roterer så ingen trold var for længe i den.
To gange om året, én om foråret og én om efteråret, skulle der ligeledes laves et marked ved floden hvor alle skovtroldene og alle bjergtroldene kunne mødes og handle, og feste med hinanden.

Og sådan fungerer det faktisk også den dag i dag, de to stammer er ikke bedste venner, men de er bestemt heller ikke værste fjender. Og så længe der bare er fred, så gør det jo ikke noget at de er lidt forskellige.